Forskere kortlægger ålens mystiske rejse

09-10-2016

 

 

Et europæisk forskerhold har fulgt ålen på dens rejse til gydepladsen 5.000 kilometer fra Europas vestkyst. Resultatet skaber nye gåder om det sagnomspundne dyr.

 

 

VIDENSKAB.DK

Ålen har gennem flere tusinde år været omgærdet af gåder og uvidenskabelige teorier. Og hver gang forskerne lykkes med et gennembrud, skaber det en ny gåde. Dette nye resultat er ingen undtagelse.

I 1913 drog den danske havforsker Johannes Schmidt ud for at finde ålens gydeplads. Den fandt han 5.000 kilometer fra Europas vestkyst i Sargassohavet.

Siden dengang har ålens lange rejse været omgærdet af mystik: Hvordan finder den vej? Hvilken rute svømmer ålen? Hvordan opfører den sig? Og kan den virkelig tilbagelægge de 5.000 kilometer på de få måneder mellem det europæiske efterår og hovedgydeperioden midt i februar?

Et hold europæiske forskere er kommet lidt tættere på svaret. Ved at montere specialdesignet udstyr på en lang række ål har de kunnet kortlægge ålens rejse og dermed skaffe ny viden om den mærkværdige fisk. Det skriver Videnskab.dk.

 

Den langsomme ål

Standardopfattelsen har i mange år været, at ålen forlader Europa om efteråret og er fremme ved Sargassohavet om foråret, hvor de kan gyde. Denne opfattelse styrkes af data for ålens afgang fra Europa, der typisk ligger mellem oktober og december, og deres gydeperiode, der ligger fra februar til april.

Men ålen er for langsom. Den når ikke frem.

Forskerne satte sendere på flere end 700 ål, så de kunne følge deres rejse fra Europa mod Saragassohavet. Det lykkedes forskerne at få fat i data fra flere end 200 sendere, så de kunne kortlægge ålenes ruter.

 

Se video om forskernes arbejde og ålens rejse på Videnskab.dk

 

Data fra de mange sendere afslørede, at langt hovedparten af ålene er mere end de forventede fire til seks måneder om at svømme de flere end 5.000 kilometer fra Europa til Saragassohavet.

Dermed løser studiet ikke alene gåden om ålens vandring, den skaber også en ny; hvorfor bruger ålen et år på at nå frem? Når den frem til sidst? Og har den overhovedet kræfter til at gyde efter et års rejse?

Forskerne har ikke fulgt ålene på hele rejsen fra Europa til Sargassohavet, kun cirka halvvejen. Der er derfor stadig et hul i deres viden om, hvad ålen foretager sig på den sidste del af ruten, ligesom det er uvist, om de når frem og i så fald hvor mange.

 

Ålene tager en omvej

En af forklaringerne på, at ålen rejser væsentligt langsommere end forventet, er, at den ikke rejser den direkte vej. Kortlægningen af ålens rutevalg afslører, at ålen langtfra tager den direkte vej mod Sargassohavet. De vandrer alle forbi Azorerne på vejen.

Selvom den nye viden viser, at en stor del af ålene ikke når frem, er Kim Aarestrup rimelig sikker på, at de når frem året efter.

»De hopper så at sige på det næste tog. Når så stor en del af bestanden ikke når frem i tide, er det usandsynligt, at de alle dør,« forklarer Kim Aarestrup, der er seniorforsker ved DTU Aqua og sammen med kollegaer fra ni europæiske lande står bag den nye forskning.

 

Artiklen er publiceret på Jyllands-Posten i samarbejde med videnskab.dk

DanskEnglish
Novagraf A/S